Hvordan behandler I de uopfordrede ansøgninger?

Hvordan behandler I de uopfordrede ansøgninger?

Uopfordrede ansøgninger er en lidt glemt disciplin i ansættelsesjunglen, og det er faktisk en skam. Næsten tre fjerdedele af alle arbejdsgivere har ansat medarbejdere, der har ansøgt uopfordret. Det siger lidt om potentialet! Det kan altså betale sig at drage fordel af de potentielle kandidaters iver for at arbejde i jeres virksomhed.

Enhver med ansættelseserfaring kender sikkert til problematikken; tiden er knap, og bunken med potentielle kvalificerede ansøgninger hober sig op. Dette resulterer ofte i, at de uopfordrede ansøgninger, og måske endda den rette kandidat, havner i et ringbind i reolen eller i en outlook mappe. Herefter bliver de enten glemt eller overset. Men er i opmærksomme på nedenstående 3 ting?

1) Kandidaterne har udvist stor interesse for jeres virksomhed

Ofte er de kandidater, som søger uopfordret særligt interesseret i netop jeres virksomhed og jeres brand. De tilsidesætter allerede opslåede stillinger i jobdatabaser, til fordel for en potentiel mulighed for at komme til at arbejde for jer. Da uopfordrede ansøgninger ofte kræver en højere grad af målrettethed, har disse kandidater måske lagt en stor mængde tid og ressourcer i, at sætte sig grundigt ind i jeres kerneværdier og interesser.

2) Hvordan påvirker en manglende tilbagemelding jeres Employer branding?

Det er alfa omega, at man som virksomhed er klar til at tage hånd om de uopfordrede kandidater, hvad enten det drejer sig om afslag eller ansættelsessamtaler. Undersøgelser viser, at hovedparten af uopfordrede ansøgere aldrig modtager respons fra virksomhederne. Gør det sig også gældende hos jer?

Har I i den forbindelse tænkt over, hvordan en manglende tilbagemelding påvirker jeres Employer branding? I stedet for at betragte de uopfordrede ansøgninger som en tidskrævende ekstra opgave, bør vi som virksomhed i højere grad se dem som potentielle ”ressourceskabere” til at opnå virksomhedens forretningsstrategi.

3) Har I rekrutteringsredskaberne i orden til at håndtere de uopfordrede ansøgere?

Som rekrutterende virksomhed er det yderst fordelagtigt at være forberedt på administrationen af uopfordrede ansøgninger. Måske det kunne være en fordel for jer at overveje om, jeres virksomhed har rekrutteringsredskaberne i orden, så I nemt kan finde de, ofte yderst gennemarbejdede uopfordrede ansøgninger, næste gang I søger nye medarbejdere.

Guldet ligger måske allerede i jeres havn! De venter blot på I kontakter dem, hvis ellers de er til finde i forskellige manuelle databaser.

 HR-værdikæden

Relaterede links:

Minimum 25 % modtager ikke svar på deres ansøgninger

Sådan ansætter du medarbejdere i stedet for folk

4 trin til hvordan du undgår fejlansættelser

No comments yet.

Skriv et svar

Gå ikke glip af de seneste rekrutteringstrends. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Tilmeld